Strange Communication :
Sebastian Strange Bruun
Iværksætter, fotograf, studerende indenfor international virksomhedskommunikation og tidligere anæstesisygeplejerske.
Mit mål er, at der kommer noget værdifuldt ud af det samarbejde jeg har, med hver eneste jeg arbejder for.
Derfor prioriterer jeg også at besøge dem, der henvender sig til mig. Jeg vil gerne opbygge relationer og få en forståelse for den virksomhed jeg står overfor. Det er i min optik, den rigtige sti at følge.
Kort om mig:
Mit professionelle liv startede i 2016 som sygeplejerske. I årene mellem 2019 og 2024 arbejdede jeg som specialuddannet indenfor anæstesi på OUH, Odense.
Siden 2019 har jeg fotograferet med gamle filmkameraer og har i nyere tid brugt både analoge og digitale kameraer professionelt.
Jeg har udgivet fotobogen “Sygepleje Set Indefra”, som er en 290 siders fotobog om sygeplejens specialer. I den forbindelse har jeg holdt en række foredrag, og det er en bedrift, som jeg er enormt stolt over.
Jeg har altid været interesseret i kommunikation og i dag er jeg så heldig at kunne hjælper mindre virksomheder med diverse kommunikations opgaver og kombinere arbejdet med fotograf-rollen.
Sideløbende studerer jeg international virksomhedskommunikation på syddansk universitet i Odense.
Det har været vigtigt for mig at have erfaringer fra sundhedssystemet. Men også med erfaringer som frivillig i diverse organisationer og med mange år som musiker, har jeg fået førstehåndserfaringer, der giver mig et bredt indblik i forskellige organisationer og mellemmenneskelige relationer.
Jeg er gift med lægen, Helene, og har en datter, en søn og bor i Hjallese, Odense S.